Af METTE SANDBYE
NR. 20, 16. - 22. maj 2008
Med kunstnere som Henrik Menné og A-Kassen, der på hver sin vis laver
sære, ingeniøragtige, tilfældighedsstyrede maskiner eller surreelt
overraskende indfald i hverdagen, kan man ligefrem tale om en ganske
udbredt skør Storm P.-tendens i samtidskunsten. Derfor er det også
rigtigt set af Torben Ebbesen og Søren Ankarfeldt at arrangere en
udstilling af nyproduceret dansk kunst med direkte inspiratorisk afsæt
i Storm P. (1882-1949) og dennes finurligt legende, folkelige men også
surreelt samtidsdiskuterende produktion af malerier og tegninger.
For
at gå ind i udstillingen i Brøndsalen på Frederiksberg må man vælge
mellem en dør med overskriften Kunst og en med Ingen Kunst, lavet af de
to kunstnerkuratorer. Alle værkerne sætter af fra en nogenlunde
hverdagslig situation, der twistes på underholdende, absurd vis og
samtidig rokker ved kunstbegrebet. Menné har lavet en kaleidoskopisk
billedmaskine af plasticlåg, og Hartmut Stockter en cykel påmonteret en
kæmpetragt, så man netop nu kan cykle gennem byen og indsnuse forårets
vidunderlige dufte. Papfar, alias Søren Behncke tager direkte afsæt i
en Storm P-tegning, hvor en af Storms lidt nussede »hverdagens
kontormand«-typer står foran et stilleben på et museum og siger »Nature
Morte – sikke noget hysteri. Det er jo en flaske og to pærer!«. Det
sidste er streget ud og erstattet med »cementblander, et batteri, noget
sukker og en pose kunstgødning!«, og Behncke har bygget netop dette i
urealistiske størrelsesforhold og i pap som et nutidigt prosaisk,
vitsagtigt stilleben. A-Kassen forsøger sig med tilsyneladende at have
trukket bundproppen ud i den nærliggende lille sø, og sådan er der
mange sjove og overraskende påfund af de i alt 12 deltagere, der vender
hverdagen lidt på hovedet og appellerer til at tænke nyt og skævt.
Samtidig bør man benytte lejligheden til at aflægge det nærliggende
Storm P.-museum på pladsen uden for Haveselskabet et besøg og lade sig
inspirere af denne arbejdsomme, skævttænkende og mangefacetterede
multikunstner. Udover de nævnte deltager Thomas Bang, Finn Thybo
Andersen, Christian Vind, Hanne Nielsen & Birgit Johnsen, og Peter
Stuhr.
DEN
herboende franske kunstner Colonel har også gået sin helt egen skæve og
meget humoristiske vej gennem det danske kunstliv i mere end ti år. Han
har bl.a. optrådt som fransk turist i en række film på DR2, hvor han
ved humorens vej er gået i kritisk clinch med danskernes forhold til
bl.a. indvandrere. Han har arrangeret barnevogns- eller
løft-en-kurator-kapløb og meget andet, og så har han i mange år på
forskellig vis forsøgt at infiltrere, bruge, lege med medierne fra at
snige sin egen kunst ind i Den Blå Avis-annoncer eller »Hip Hip
Hurra«-spalterne til en nutidig, aktivistisk anvendelse af Facebook.
Den slags er svært at udstille i galleriets »hvide kube«, hvilket man
også så på hans store udstilling hos Asbæk i efteråret, hvor flere af
hans ting var gjort mere »kunstobjektagtige«, end de egentlig er tænkt.
Hans nye udstilling i Fotografisk Center fremstår da også som en
dokumentation af en stor del af de medieaktivistiske happenings, han
har foretaget gennem årene: tv-dokumentation af hans vellykkede
Emergency Room på PS1 i New York (tidligere omtalt her i avisen), en
væg fyldt med avisudklip, hvor man ser, hvor mange forskellige steder,
det er lykkedes ham at snige drillende budskaber eller bare sin egen
lettere absurde fremtræden ind i medierne. Man skal være på tæerne og
bedrive aktiv »mediegymnastik«, som han kalder udstillingen, gennem
hurtige, guerillaagtige indsatser i medierne, hvis man altså har noget
på hjerte. Et af hans nyere begreber er »penetration« – indtrængen.
Filosofien er, at man aftaler med en kunstner, der er inviteret til et
stort og fancy sted i god tid, at andre kunstnere kan få lov at »trænge
ind« i dennes udstilling og vise noget, der hurtigt kommenterer det
dagsaktuelle og politiske. En sådan »penetration« blev foretaget bag på
Jens Haanings værk på Charlottenborgs »Danskjävlar«, og derfor stiller
Colonel også selv en afdeling til rådighed i Fotografisk Center, hvor
andre kunstnere kan booke sig ind: i sig selv en ganske fin,
demokratisk og muligvis konsensusudfordrende gestus.
Div.
kunstnere: »meget kunne være anderledes... en hilsen til Storm P«.
Brøndsalen, Det Kgl. Danske Haveselskabs Have, Frederiksberg Runddel,
til 25. maj. Ti.-fre. 13-18, lør.-søn. 12-17. Ill. katalog.
Colonel/Thierry Geoffroy: »Gymnastic Mediatic«, Fotografisk Center, Gl. Strand 48, til 1. juni.